Erhvervs Consult Revision & Rådgivning

Nu har jeg gennem længere tid erfaret, at der er mange misforståelser og deciderede fejlagtige opgørelser i forbindelse med valg af beskatning efter Virksomhedsskattelovens bestemmelser.

Det er desværre også helt åbenlyst, at der findes rigtige mange rådgivere indenfor regnskab og bogføring, som ikke har den nødvendige ekspertise eller kompetence til at kunne rådgive eller gennemskue konsekvenserne ved at anbefale en kunde en beskatning på grundlag af Virksomhedsskatteordningen. Endvidere udarbejdes der ikke de nødvendige opgørelser og beregninger, således der reelt er tale om et grundlag, hvorpå det endelig valg af denne beskatningsform kan foretages af virksomhedens indehaver.

Jeg har på denne baggrund valgt at beskrive de forskellige begreber ved anvendelsen af Virksomhedsskatteordningen jf. Virksomhedsskattelovens bestemmelser på en meget kortfattet måde, hvorfor dette kun er en beskrivelse af de faldgruber, som kan være forbundet med anvendelsen af Virksomhedsskatteordningen.

Indledning:

Det skal bemærkes og understreges, at det er en forudsætning for anvendelse af Virksomhedsskattelovens bestemmelser, at der skal udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden.

Regnskabet skal opfylde de krav, der er opstillet i bogføringsloven (bogføringsvejledningen) og i den såkaldte mindstekravsbekendtgørelse. Regnskabet skal indrettes således, at det viser en adskillelse mellem virksomhedens og indehaverens private økonomi. Regnskabet skal blandt andet opgøre størrelsen af overførslerne mellem indehaveren og virksomheden.

Således har jeg gentagne gange i forbindelse med nye kunder kunnet konstatere, at der for tidligere indkomstår ikke er udarbejdet de nødvendige opgørelser jf.

Virksomhedsskatteloven jf. nedenstående, hvor jeg har anført en kort beskrivelse af de forskellige begreber.

• Indskudskonto

  • Opgøreles af værdien af de aktiver og passiver, der indskydes virksomheden. Indskudskontoen er udtryk for hvilke værdier du kan hæve skattefrit i virksomheden som indskud. Hvis indskudskontoen er negativ, betyder det, at der er indskudt mere gæld – og dermed renteudgifter – i virksomheden. I disse tilfælde reduceres størrelsen af de renteudgifter, der kan fratrækkes i virksomhedens overskud jf. rentekorrektionen. Hvis det kan godtgøres at al den gæld, der medtages i åbningsbalancen er erhvervsmæssig, sættes indskudskontoen til nul.

• Kapitalafkastgrundlag

  • Der skal opgøres et kapitalafkastgrundlag hvert år. Kapitalafkastgrundlaget er virksomhedens egenkapital opgjort efter særlige regler, eks. indgår virksomhedens mellemregningskonto med indehaveren ikke i  grundlaget ligesom der er særlige opgørelsesregler for fast ejendom. Hvis kapitalafkastgrundlaget er positivt, så kan en del af  virksomhedens overskud beskattes som kapitalindkomst, som er en lempeligere beskatning end personlig indkomst. Beløbet benævnes kapitalafkast. Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen, der opgøres hvert år.

• Kapitalafkast

  • Den del af virksomhedens overskud, som jf. kapitalafkastgrundlaget kan overføres fra personlig indkomst til kapitalindkomst.

• Konto for opsparet overskud

  • Der skal opgøres en konto for det overskud, der opspares i virksomheden. Den del af virksomhedens overskud der ikke hæves, spares op i virksomheden og beskattes, som nævnt ovenfor med en foreløbig virksomhedsskat på 25 procent, som kaldes Indkomst til virksomhedsbeskatning. Den beregnede virksomhedsskat på 25 % indgår i hæverækkefølgen, hvorfor kontoen for opsparet overskud består af det resterende beløb efter skat.

• Mellemregningskonto

  • Der er ofte i forbindelse med virksomheder nødvendigt at indskyde private midler i virksomheden. Det er derfor en mulighed at anvende en mellemregningskonto til formålet, således det indskudte midler kan hæves igen uden, at det påvirker indehaverens beskatningsgrundlag. Så længe indehaveren jf. mellemregningskontoen har et tilgodehavende i sin virksomhed, vil det være muligt at foretage private hævninger uden beskatning. Når eller hvis mellemregningskontoen bliver opbrugt, således der er hævet mere end indehaveren har som tilgodehavende, så overgår beløbet til de private hævninger, som hermed indgår i de forskellige opgørelse af beskatning jf. Virksomhedsskattelovens bestemmelser.

• Rentekorrektion

  • Denne opstår typisk i forbindelse med, at der ved opgørelsen af indskudskontoen er indskudt mere gæld end aktiver, hvorved indskudskontoen bliver negativ eller i tilfælde af, at indehaveren har foretaget private hævninger, som overstiger virksomhedens skattemæssige overskud. Her skal der i givet fald beregnes en rentekorrektion (læs: strafrente), som giver indehaveren en renteudgift på selvangivelsen og virksomhedens overskud forhøjes tilsvarende, hvorfor der vil ske en merbeskatning som følge af ændringen fra kapitalindkomst til personlig indkomst.

• Hæverækkefølgen

  • Dette er den rækkefølge jf. Virksomhedsskatteloven, at de forskellige beløb anses for at være hævet. Der er således altid tale om hævninger forud for hæverækkefølgen for de beløb som fremkommer ved anvendelse af Virksomhedsskatteordningen, eks.  kapitalafkast, virksomhedsskat, rentekorretion. Herefter kommer så de egentlige private hævning incl. private andele af repræsentation, autodrift o.s.v.. De under indskudskontoen benævnede skattefrie hævninger kan først ske, når alle andre hævninger jf. hæverækkefølgen er opbrugt.

• Hensat til senere hævning

  • Denne opstår i situationer, hvor indehaveren ikke har foretaget private hævninger i det omfang, at disse kan dække det samlede beskatningsgrundlag som overføres til indehaverens personlige indkomst. Dette er ofte en konsekvens i forbindelse med en skatteoptimering, hvor den personlige indkomst maksimeres til grænsen for topskat. Herved er forholdet netop det, at indehaveren ofte ikke har hævet virksomhedsskatten, da denne skal afregnes senere eller ikke foretager hævningerne, da indehaveren ønsker at bibeholde likviditeten i virksomheden. Fordelen her er, at beløbet under ”Hensat til senere hævning” kan anvendes de efterfølgende år til ekstraordinære private hævninger, idet hævningerne her anvendes før reglerne for hæverækkefølgen.

• Overskudsdisponering

  • Hele den ovenstående opgørelse af de forskellige forhold, herunder den endelige beregning af virksomhedens indkomst og indehaverens personlige indkomst.

Ved en forespørgsel af kunderne omkring disse opgørelser, så ligner de et stort ”?” og spørger forsigtigt om, hvorvidt det er et problem og hvilken betydning dette har for de tidligere års skatteansættelse?

Konsekvenserne er mangfoldige og desværre ofte særdeles kostbare, når skatteansættelsen bliver ændret væsentligt, når de korrekte opgørelser udarbejdes og fordelingen af virksomhedens indkomst forskydes i forhold til det oprindeligt selvangivne.

Hvordan skal man kunne selvangive en korrekt virksomhedsindkomst jf. Virksomhedsskatteloven, hvis man end ikke har gennemført en ganske almindelig overskudsdisponering?

Beskatning efter Virksomhedsskattelovens bestemmelser kommer reelt først til sin fulde ret, når den samlede personlige indkomst (d.v.s. incl. eventuelle andre indtægter, herunder a-indkomst m.v.) overstiger grænsen for topskat, som for årene 2010-2013 udgør en personlig indkomst på kr. 389.900. Herved kan der opnås en besparelse på skattesatsen for topskat på 15 %, idet Virksomhedsskatteloven netop giver mulighed for en udskydelse af beskatningen ved topskat til et senere tidspunkt, hvor det herefter opsparede overskud kan hæves til den almindelige skattesats, hvorfor der allerede her er sparet 15 % af det samlede skattetilsvar. Dette er en ganske enkel måde at gennemføre en skatteoptimering.

Der findes selvfølgelig situationer, hvor Virksomhedsskattelovens bestemmelser også kan anvendes ved lavere virksomhedsindkomster, men de er dog mere undtagelsen end reglen.

Konklusion:

Når du som virksomhedsejer bliver præsenteret for rådgiverens anbefaling om beskatning jf. Virksomhedsskatteloven, så bør du sikre dig, at der er udarbejdet et korrekt årsregnskab (Dette er ikke en udskrift fra et regnskabsprogram), men derimod en opstilling jf. eks. årsregnskabslovens bestemmelser.

Som bilag til årsregnskabet bør der så foreligge et skattebilag med specifikationer af årsregnskabets poster, herunder en opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst, som efterfølgende kan danne grundlag for overskudsdisponeringen jvf. Virksomhedsskatteloven.

Når der herefter vælges beskatning efter Virksomhedsskattelovens bestemmelser, så skal der være en klar og overskuelig sammenhæng mellem det opgjorte virksomhedsoverskud og de beløb, som fremgår af indehaverens selvangivelse, således fordelingen af virksomhedens overskud er fordelt på posterne:

• Overskud af virksomhed
• Indkomst til virksomhedsbeskatning
• Kapitalafkast/Rentekorrektion
• =Virksomhedens samlede overskud

Hvis disse opgørelser ikke foreligger, så har du som indehaver et alvorligt problem, hvor der efterfølgende vil være en risiko for, at SKAT foretager en ændring af skatteansættelsen, hvilket kan bevirke et væsentlig ændret udgangspunkt for den samlede beskatning af virksomhedens overskud.

Det skal sluttelig bemærkes, at valget af beskatning efter Virksomhedsskattelovens bestemmelser kan fortrydes inden den 30. juni i året efter det næste indskomstår eller selvangivelsesfristen for det efterfølgende indkomstår, således der eksempelvis ved næste indkomstår opstår konsekvenser ved valget af Virksomhedsskatteordningen, som nødvendiggør en ændret beslutning af valget. for det foregående indkomstår.

Problemet er dog ofte, at denne frist i alt for mange tilfælde er overskredet, hvorfor valget af Virksomhedsskatteordningen er endelig, når indehaveren opdager eller får beregnet en korrekt skatteansættelse.

Jeg modtager gerne kommentarer og/eller bemærkninger til dette indlæg.

One Response to “Virksomhedsskatteordningen – Et “X” på selvangivelsen eller…?”