SKAT -TastSelv
Nu er det endelig overstået med indberetningen af selvangivelserne for indkomståret 2009, som var fastsat med en deadline pr. 1. juli 2010 for personer og 30. juni 2010 for selskaber med regnskabsafslutning pr. 31. december 2009.
”TatsSelv hos SKAT – Et gode eller et mareridt?
Der er nok ingen tvivl om, at digitaliseringen af de offentlige portaler på sigt bliver en stor fordel, men der skal utrolig meget tålmodighed til for at kunne leve med de vilkår, som er og har været gældende for TastSelv systemet hos SKAT.
Der er alt for mange fejl og løse ender i systemet ligesom det kun er meget begrænset, hvad der kan indhentes af oplysninger, særligt på selskaber.
Det var netop fejl i forbindelse med logind til TastSelv i slutningen af juni 2010, som bevirkede en henvendelse fra FSR (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) til skatteministeren om problemerne, at fristen for indberetning via TastSelv blev udsat til den 8. juli 2010 for såvel personer som selskaber. Dette blev følgelig modtaget meget positivt af specielt revisorerne, men det betød desværre ikke, at fejlene på TastSelv forsvandt, snarere tværtimod, idet fejlene blev mere og mere reglen end undtagelsen.
I skrivende stund, her ved starten af min sommerferie, har jeg da kun 3 kunder, hvor det ikke endnu er lykkedes at få indberettet selvangivelsen via TastSelv.
Følgende er et udpluk af de fejlmeddelelser, som man modtager på TastSelv:
……………………………………………………………………………………………………………….
| Error 500–Internal Server Error |
| From RFC 2068 Hypertext Transfer Protocol — HTTP/1.1:
10.5.1 500 Internal Server Error The server encountered an unexpected condition which prevented it from fulfilling the request. …………………………………………………………………………………………………………….. |
- til det offentlige med digital signatur
· Log-in
· Om NemLog-in
· Services
· Vilkår og betingelser
· Hjælp
Der er opstået en fejl
Der er opstået en teknisk fejl.
Prøv igen senere.
kkhhak
………………………………………………………………………………………………………………..
Dette er så et par eksempler på de fejlmeddelelser, som konstant kom frem under forsøgene på indberetningen af selvangivelserne på TastSelv.
Jeg vil dog i denne blog og så bemærke, at jeg i forbindelse med fejl på logind kontaktede SKAT på det anviste telefonnummer 72 22 18 18, i øvrigt hovednummeret til SKAT, hvor jeg efter mere end 1 times ventetid fik kontakt med en medarbejder hos SKAT. Den service der i denne utrolige stressede situation, var simpelthen perfekt, ja det er SKAT, jeg taler om. En perfekt betjening og imødekommenhed for at være behjælpelig med problemerne, og ikke mindst fik vi afhjulpet problemerne og kunne logge ind på TastSelv.
Denne service ses ikke bedre fra en medarbejder hos SKAT.
Vi kan kun håbe og bede til, at SKAT efterhånden har lært noget af de seneste ugers problemer på TastSelv, hvilket vi dog først får at se senere. Den første test bliver formentlig i november 2010 ved udsendelse af forskudsopgørelser for 2011, men denne er dog knap så ressourcekrævende, idet perioden for ændringer strækker sig over et længere tids interval.
Den egentlige test bliver derfor ved indberetningen af lønmodtagerselvangivelserne den 1. maj 2011, hvor der kan komme et meget stort pres på TastSelv systemet.


























![[feed link]](/wp-content/plugins/google-news-widget/rss-cube.gif)