Årsregnskab eller saldobalance?
Nu er der efterhånden mange opfattelser og ikke mindst misforståelser omkring begrebet ”Årsregnskab” eller ”Årsrapport” og hvad der egentlig er kravet til et årsregnskab for enkeltmandsfirmaer eller de såkaldte klasse-A virksomheder jf. Årsregnskabslovens definitioner, Årsregnskabsloven kan findes her. I det følgende skal hhv. årsregnskab og årsrapport opfattes, som værende sammenfaldende, uagtet der er mindre forskel heri, der dog kun relaterer sig til selskabers regnskabsaflæggelse.
Der er herudover også særlige krav til skatteregnskabet, som danner grundlag for selvangivelsen for indkomståret. Dette beskrives i en senere blog ”Krav til skatteregnskabet”.
Hvis vi tager udgangspunkt i Årsregnskabslovens bestemmelser, så er det ufravigeligt jf. § 1 stk. 1, at
” Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3.”,
at Årsregnskabsloven også er gældende for enkeltmandsfirmaer. Årsregnskabslovens § 3 anfører således kun, hvilket virksomheder der skal offentliggøre årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen, hvorfor dette ikke er relevant for klasse-A virksomheder.
Det er derfor Årsregnskabslovens bestemmelser, der skal iagttages ved udarbejdelse af årsregnskaberne, hvilket medfører, at udarbejdelse udelukkende af et skatteregnskab ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, idet et skatteregnskab ikke opfylder Årsregnskabslovens bestemmelser.
Årsregnskabslovens bestemmelser skal derfor anvendes i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskaber for enkelmandsfirmaer, hvor der i denne forbindelse skal henledes opmærksomheden på Årsregnskabslovens Kapitel 3: ”Grundlæggende krav til årsrapporten” og her skal især § 13 under ”Grundlæggende forudsætninger” iagttages nøje, idet disse kriterier skal overholdes, se nedenfor
§ 13. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:
1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).
2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans).
3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.
4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.
5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).
6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).
7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).
8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).
Herudover er ligeledes § 17 sammenholdt med Afsnit II, Regnskabsklasse-A de helt afgørende bestemmelser for et korrekt udarbejdet årsregnskab for et enkeltmandsfirma.
Firmabil eller privat bil 2013
For interesserede har jeg igen samlet nogle links til forskellige sider, hvor der forefindes egnede skabeloner til beregning af "firmabil eller egen bil".
OBS! Fra indkomståret 2013 er der blevet ændret i reglerne for beskatning af "Værdi af fri bil", se SKAT's vejledning her.
Derfor kan ældre beregningsmodeller være fejlbehæftede, hvorfor det er nødvendigt at undersøge, at beregningsmodellerne gælder for indkomståret 2013.
Beregningerne kan anvendes af såvel lønmodtager som selvstændige erhvervsdrivende.
Der er to væsentlige faktorer, som indikerer det ene eller det andet valg, og det er:
Stort privat kørselsbehov => firmabil
Anskaffelsessum på kr. 400.000 eller mere => firmabil
Stort erhvervsmæssigt kørselsbehov => egen bil
Heraf hhv. kørselsbehovet og bilens anskaffelsessum.
Links
http://www.tax.dk/pjecer/firmabil.htm fra Tax.dk
http://www.businessdanmark.dk/Lon-skat-og-bil/Bil/Bilprogram/Sammenlign-med/ fra Business Danmark
http://www.pwc.dk/da/human-ressource/firmabil.jhtml fra PriceWaterhouseCoopers
Bemærk venligst, at de skabeloner og beregningsmodeller, som der er links til ovenfor, kun er til en beregning og vurdering af forholdet. Det er ikke en facitliste, men derimod en inspiration til, hvordan man skal forholde sig til firmabil eller egen bil.
Ved indtastning af brændstofforbrug tilråder jeg, at dette forhøjes med ca. 20 %, idet det officielle forbrug for den aktuelle bil tager udgangspunkt i producentens angivelse for forbruget. Det er kun i meget sjældne tilfælde, at vi som mennesker kan køre en bil, som en computerstyret simulationsmodel gør det.
Håber I kan finde anvendelse for ovenstående.
De bedste hilsener til alle
Tonny
Mellemregning – Et levn fra fortiden
Foranlediget af de til stadighed, vi skriver år 2012, forekommende henvisninger til begrebet mellemregning eller mellemregningskonti, så burde dette begreb være en sag
a blot.
Begrebet mellemregning beskrives jf. ”Ordbog over det danske sprog” således:
” Mellem-regning, en. om det forhold, at to personer staar i gæld til hinanden ell. yder hinanden kredit, ell. om opgørelse af, regnskab over et saadant forhold; ogs. undertiden i al alm. om regnskabet ml. en kreditor og en debitor, hvor hver enkelt levering ikke opgøres for sig: løbende regning, kontokurant. to gamle Handels – Venner . . har en lang Mellem – Regning, der ikke lader sig opgiøre. Grundtv. Dansk.I.345. Da Felt-Hospitalerne, som en egen fra alle Regimenter og Corps uafhængig Indretning, og følgelig ikke staae i nogen Mellemregning med disse, udgjøre en særskildt Afdeling. MR.1823.242. hun førte Mellemregningen med sine Pensionærer udelukkende i Hovedet. CMøll. PF.46. Erik var sendt afsted til købmanden . . for at hente kramvarer, – i mellemregning for to grise. Svedstrup.EG.I.71. billedl.: Evighedens Sandhed og Salighedens Glæde er for glædelig til at der kan blive Plads for Fortjenstlighedens kummerlige Mellemregning. Kierk.VIII.397. Det var ikke et tilfældigt, forbigaaende Klammeri dette; det var lange Tiders Mellemregning, som fordrede sin Opgørelse. Drachm.STL.49.
fra ODS bind 13, 1932”
En mellemregning er netop et uafsluttet forhold mellem flere parter, hvorfor begrebet ikke bør kunne forekomme i et afsluttet regnskab, idet et afsluttet regnskab alt andet lige er opgjort på den anførte afslutningsdato og hermed en endelig opgørelse af den såkaldte ”mellemregning” som enten et tilgodehavende eller en gæld.
Virksomhedsskatteordningen – Et “X” på selvangivelsen eller…?
Nu har jeg gennem længere tid erfaret, at der er mange misforståelser og deciderede fejlagtige opgørelser i forbindelse med valg af beskatning efter Virksomhedsskattelovens bestemmelser.
Det er desværre også helt åbenlyst, at der findes rigtige mange rådgivere indenfor regnskab og bogføring, som ikke har den nødvendige ekspertise eller kompetence til at kunne rådgive eller gennemskue konsekvenserne ved at anbefale en kunde en beskatning på grundlag af Virksomhedsskatteordningen. Endvidere udarbejdes der ikke de nødvendige opgørelser og beregninger, således der reelt er tale om et grundlag, hvorpå det endelig valg af denne beskatningsform kan foretages af virksomhedens indehaver.
Jeg har på denne baggrund valgt at beskrive de forskellige begreber ved anvendelsen af Virksomhedsskatteordningen jf. Virksomhedsskattelovens bestemmelser på en meget kortfattet måde, hvorfor dette kun er en beskrivelse af de faldgruber, som kan være forbundet med anvendelsen af Virksomhedsskatteordningen.
Indledning:
Det skal bemærkes og understreges, at det er en forudsætning for anvendelse af Virksomhedsskattelovens bestemmelser, at der skal udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden.
Regnskabet skal opfylde de krav, der er opstillet i bogføringsloven (bogføringsvejledningen) og i den såkaldte mindstekravsbekendtgørelse. Regnskabet skal indrettes således, at det viser en adskillelse mellem virksomhedens og indehaverens private økonomi. Regnskabet skal blandt andet opgøre størrelsen af overførslerne mellem indehaveren og virksomheden.
Således har jeg gentagne gange i forbindelse med nye kunder kunnet konstatere, at der for tidligere indkomstår ikke er udarbejdet de nødvendige opgørelser jf.
SKAT -TastSelv
Nu er det endelig overstået med indberetningen af selvangivelserne for indkomståret 2009, som var fastsat med en deadline pr. 1. juli 2010 for personer og 30. juni 2010 for selskaber med regnskabsafslutning pr. 31. december 2009.
Revisors dilemma
Som revisor med mere end 25 års erfaring kan jeg igen konstatere, at jeg endnu en gang har været lidt for naiv med min tiltro til en kunde, i øvrigt en kunde jeg har haft siden 1992, hvor jeg nu må konstatere et tab på mere end kr. 70.000 excl. moms.
Historien om denne kunde er, at han i de såkaldte gyldne år 2006 og 2007 begav sig ud på aktiemarkedet som investor for lånte midler, hvorfor han i 2008, da finanskrisen og aktiemarkederne væltede, måtte konstatere et samlet tab på op mod kr. 5.000.000, fem millioner. Dette tab har han følgelig måttet tage på sin egen person, hvorfor han følgelig endte ud i en meget vanskelig om end totalt uoverskuelig situation omkring sine økonomiske muligheder.
Groteske fejl i årsregnskaber
Ja, så er det igen tid til et indlæg på min blog. Denne gang under revisors arbejdsbetingelser.
Jeg har her efter en vel overstået sommerferie gentagne gange konstateret store forskelle i håndteringen af kundernes regnskaber og selvangivelser, som endnu en gang giver anledning til nogle velvalgte kommentarer.
Jeg har ud af desværre alt for mange eksempler udtaget 2 eksempler, hvor der kan udledes nogle konklusioner, som er rimelig gennemgående i de fleste andre regnskaber.
Eksempel 1:
Firmabil contra egen bil 2011
For interesserede har jeg nedenfor samlet nogle links til forskellige sider, hvor der forefindes egne skabeloner til beregning af “firmabil eller egen bil”.
Beregningerne kan anvendes af såvel lønmodtager som selvstændige erhvervsdrivende.
Timepriser – snyd eller…..?
Denne gang har prøvet at finde ud af sandheden omkring timepriser for konsulenthonorarer, hvilket også kan sidestilles med honorarer for revisor, bogføringsbureau og stort set alle indenfor de liberale erhverv.
Nu skal man i forskellige fora både læse og høre om timepriser som et argument for, at valget skal falde netop på den laveste timepris.
Således også indenfor revisions- og regnskabsbranchen med timepriser fra kr. 199,00 og opefter, hvor problemstillingen kun er, at der er ingen, absolut ingen, der vil fremkomme med et bud på, hvor mange timer der skal bruges til en specifik opgave.
Konklusionen er derfor også, at den laveste timepris reelt kan ende med at blive den højeste samlede pris, når opgaven er blevet afsluttet.
Jeg har derfor lavet en lille simpel beregningsmodel, som kan tage højde for de mest almindelige omkostninger, som alle konsulenter skal afholde ud af den annoncerede timepris.
Skat eller restskat for 2010?
Så er vi ved at nærme os den tid på året, hvor det virkelig kan betale sig at få regnet lidt på sit skattetilsvar. Dette uanset om du er lønmodtager, selvstændig eller kapitalejer (selskabsejer).
De væsentligste årsager til at få opgjort sit skattetilsvar nu, er netop ønsket om dels at få beregnet og efterfølgende indbetalt en restskat, da der kan være store besparelser på de af SKAT beregnede rentetillæg, som automatisk lægges oven på restskatten.
For personer, lønmodtagere og selvstændige med enkeltmandsvirksomheder og/eller medejer af I/S, er fristen for indbetalingen af restskatten den 31. december 2010, hvis man skal undgå rentetilskrivning. Man skal dog være opmærksom på, at uanset den anførte frist, så er det den sidste bankdag, som er afgørende for rettidig indbetaling af restskatten, d.v.s. senest den 30. december 2010.
2 timers rådgivning uden beregning
Vi tilbyder alle nye kunder op til 2 timers rådgivning uden beregning til en gennemgang og vurdering af kundens forhold ligesom det er kunden selv, der bestemmer, hvordan og især hvilke emner, som rådgivningen skal omfatte.
Dette sikrer såvel kunden som os et optimalt udgangspunkt for en nærmere vurdering af, hvordan og hvorledes et eventuelt fremtidigt samarbejde skal foregå.
Vi tilbyder derudover en attraktiv tilbudspakke til iværksættere og andre nystartede, hvilket kan være en absolut fordel i opstartsfasen for nye virksomheder.
Kontakt os endelig for at høre nærmere.