Groteske fejl i årsregnskaber

Ja, så er det igen tid til et indlæg på min blog. Denne gang under revisors arbejdsbetingelser.

Jeg har her efter en vel overstået sommerferie gentagne gange konstateret store forskelle i håndteringen af kundernes årsregnskaber og selvangivelser, som endnu en gang giver anledning til nogle velvalgte kommentarer.

Jeg har ud af desværre alt for mange eksempler udtaget 2 eksempler, hvor der kan udledes nogle konklusioner, som er rimelig gennemgående i de fleste andre regnskaber.

Eksempel 1:

Her er tale om et anpartsselskab, som er stiftet i 2008 med regnskabsaflæggelse pr. 31. december 2009. Selskabets ledelse har fravalgt revisionen, hvor ejerne således selv har valgt at aflægge og offentliggøre årsregnskabet for 2008-09. Dette i sig selv er jf. lovgivningen helt i orden.

Ved en gennemgang af årsregnskabet kan det imidlertid konstateres ved et enkelt øjekast, at balancen ikke er afstemt, idet aktiver og passiver ikke er ens. Aktiverne er således ca. kr. 70.000 større end passiverne. Herudover er der væsentlige skrivefejl samt mangel på de lovpligtige noter jf. årsregnskabslovens bestemmelser. Årsregnskabet er offentliggjort i juni 2010, hvor der i skrivende stund ikke er nogen tiltag fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen omkring de åbenbare mangler i årsregnskaber. (Når der ikke er nogen reaktion fra EogS på nuværende tidspunkt, så kommer der formentlig heller ikke nogen). Fejlene i årsregnskabet er så åbenlyse, at det er en gåde, at der ikke sker mere. Nå, men så må vi håbe SKAT finder fejlene, men det sker heller ikke, idet årsregnskabet kun indsendes, hvis SKAT anmoder om det. Da der i dette tilfælde, er realiseret et mindre overskud, så er det ej heller det årsregnskab, som SKAT finder i første omgang ved udvælgelsen af årsregnskab til nærmere gennemgang.

Eksempel 2:

Her har vi et enkeltmandsfirma med en omsætning på kr. 200.000 og et overskud på ca. kr. 110.000. Kunden har tidligere haft væsentlig højere omsætning og overskud, hvorfor beskatning for årene frem til 2007 er sket i overensstemmelse med Virksomhedsskatteordningens regler.

Jeg er blevet anmodet om at assistere med udarbejdelse af regnskab og selvangivelse for 2009, hvorfor jeg følgelig med udgangspunkt i regnskab og selvangivelse for 2008 skal opgøre Virksomhedsskatteordningens beløb for 2009. Ved gennemgangen af selvangivelsen og regnskabet for 2008 konstaterer jeg, at den tidligere bogholder har lavet flere større fejl i såvel selvangivelse som opgørelse af Virksomhedsskatteordningen for 2008. Kunden har i 2008 haft et beskedent resultat på ca. kr. 110.000, hvorfor han har indskudt private midler i virksomheden til dækning af virksomhedens forpligtelser.

Der er 2 klassiske fejl i anvendelsen af Virksomhedsskatteordningen, hvilke ofte optræder, når den person som anvender et skatteberegningsprogram, ikke forstår de helt elementære regler i Virksomhedsskatteordningen.

Den første fejl er, at de privat indskudte midler i virksomheden, er blevet tilskrevet virksomhedens indskudskonto!?! Dette er en fejl af 2 grunde, idet de indskudte midler herved først kan hæves enten i forbindelse med virksomhedens lukning eller når der ikke er tilstrækkelig overskud til at dække hævninger i virksomheden. Herudover er der tillige spørgsmålet om en rentekorrektion for de indskudte midler, d.v.s. en strafrente for indskuddet.

Den anden fejl er, at hele virksomhedens overskud bliver optaget som virksomhedsindkomst og opsparet overskud, idet der ikke er foretaget nogen private hævninger. Normalt anvendes indkomst til virksomhedsbeskatning og opsparet overskud først i de tilfælde, hvor den personlige indkomst bevirker en beskatning som topskat. Ved beskatning af indkomst som topskat kan der som minimum spares 15 % i direkte skat, og ofte væsentlig mere. Her har vi et tilfælde, hvor overskud på ca. kr. 110.000 bliver beskattet med 25 %, eller ca. kr. 27.500. Ved en almindelig beskatning uden opsparing vil skatten udgøre ca. 39 % + 8 % AM-bidrag med fradrag af det personlige skattefradrag eller kr. 51.700 med fradrag af personfradraget ca. kr. 45.000, netto kr. 6.700. Hvor er fordelen af virksomhedsbeskatningen? Forholdet bliver endnu mere grotesk, når man så konstateret, at saldoen for det opsparede overskud tidligere år kunne have været nedbragt med mere en kr. 200.000 uden nogen nævneværdig merbetaling af skat og kun med afregning af AM-bidrag for kr. 200.000.

Som et lille kuriosum kan jeg anføre, at kunden i samme indkomstår har indbetalt mere end kr. 50.000 på en ratepension, som han ikke kan udnytte, da hans personlige indkomst jf. virksomhedsskatteordningens regler er kr. 0. Pensionsindbetalinger kan således kun fratrækkes i personlig indkomst.

Mit valg er derfor nu enkelt: Jeg skal anmode SKAT om en ændring af selvangivelsen for 2008, således de ovenstående forhold korrigeres i videst muligt omfang. Hvis dette ikke kan imødekommes, skal der rettes henvendelse til pensionsselskabet om en tilbageførsel af den indbetalte pension, evt. til indkomståret 2009. Under alle omstændigheder vil det betyde ekstra omkostninger for kunden.

Til sidst kan jeg oplyse, at pågældende bogholder har taget et honorar på ikke mindre end kr. 7.500 for sin assistance, i øvrigt uden nogen mulighed for min kunde for at få refunderet hele eller dele af dette honorar. Hvorfor, jo vedkommende kan afvise ethvert krav og er ikke medlem af nogen organisation eller lignende, som kan pålægge kravet. Herefter er der kun et civilt søgsmål, hvor sagsgenstanden næppe er stor nok til, at dette kan svare sig.

Jeg ville for samme opgave have beregnet et honorar på stort set samme niveau, hvor udgangspunktet er omfanget af regnskabsmaterialet samt beskatningen efter Virksomhedsskatteordningens regler.

Konklusionen er indlysende, når man med udgangspunkt i de 2 eksempler ser, hvordan der efterhånden hersker stort set ”lovløse” tilstande på hele området omkring årsregnskaber og selvangivelser.

Det bliver derfor i de kommende år et rent ragnarok på hele området, hvor SKAT i stor stil vil kunne hente virkelig mange skattekroner til statskassen, idet de stakkels virksomhedsindehavere åbenbart ikke er klar over konsekvenserne ved de mange fejl og forglemmelser, som på et eller andet tidspunkt, vil risikere at blive opdaget og korrigeret af SKAT. I ”Eksempel 2” vil der formentlig ikke ske nogen korrektion fra SKAT omkring selve Virksomhedsskatteordningens overskudsdisponering, så i dette tilfælde er kunden bare utrolig dårlig stillet.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at offentlige godkendte revisorer ikke er fejlfrie, men der er dog den indlysende fordel, at offentlige godkendte revisorer har krav om ansvarsforsikringer, efteruddannelser, kvalitetskontrol som netop gerne skulle være med til at sikre, at det udførte arbejde bare overholder en minimal standard. I øvrigt et niveau som langt overstiger de 2 eksempler, som anført ovenfor.

Jeg kan kun henstille til alle, at der her i samfundet er ydelser, som kan købes alt for billigt.

Netop indenfor denne branche er følgende ordsprog formentlig meget passende til en vis grænse, men alligevel:

”Man får, hvad man betaler for”

Det var så ordene for denne gang. Så tænk jer nu om, inden i vælger en rådgiver eller lignende. Undersøg markedet grundigt og vurdér de modtagne tilbud nøje.

Jeg modtager gerne kommentarer og/eller eksempler fra andre på lignende tilfælde, idet det er vigtigt at få udbredt kendskabet til disse forhold ligesom ikke mindst at få gjort vore politikere opmærksom på problemstillingen.

De bedste hilsener

Tonny Skov Pedersen

Registreret Revisor FDR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!