Revisors dilemma

Som revisor med mere end 25 års erfaring kan jeg igen konstatere, at jeg endnu en gang har været lidt for naiv med min tiltro til en kunde, i øvrigt en kunde jeg har haft siden 1992, hvor jeg nu må konstatere et tab på mere end kr. 70.000 excl. moms.

Historien om denne kunde er, at han i de såkaldte gyldne år 2006 og 2007 begav sig ud på aktiemarkedet som investor for lånte midler, hvorfor han i 2008, da finanskrisen og aktiemarkederne væltede, måtte konstatere et samlet tab på op mod kr. 5.000.000, fem millioner. Dette tab har han følgelig måttet tage på sin egen person, hvorfor han følgelig endte ud i en meget vanskelig om end totalt uoverskuelig situation omkring sine økonomiske muligheder.

Ved udarbejdelse af regnskaber m.v. for 2008, herunder 4 selskabsregnskaber, kunne han følgelig ikke afregne revisorhonorar m.v. til mig ligesom hans situation til stadighed krævede min assistance, hvorfor mit honorar følgelig ville stige og også steg betragteligt. Da jeg i hvert fald på dette tidspunkt stadig havde en overbevisning om denne kundes reelle hensigter, herunder også en afregning på et senere tidspunkt, så drøftede vi følgelig hans økonomiske muligheder løbende. Selvfølgelig blev det efterhånden mere og mere åbenlyst, at han hverken agtede eller forsøgte at finde en løsning herpå.

Her i 2010 blev jeg så anmodet om at revidere selskabsregnskaberne for 2009, hvorfor jeg følgelig krævede en aconto indbetaling herfor samt en afklaring på de ”gamle” honorarer, hvorefter jeg ikke hørte nærmere ligesom jeg ikke fik svar på mine henvendelser og rykkere efterfølgende.

Stor var min overraskelse da også den 5. juli 2010, da jeg kunne konstatere, at kunden nu havde fået revideret og offentliggjort sine selskabsregnskaber for 2009!!

Min overraskelse var netop, at jeg ikke havde modtaget nogen form for meddelelse eller andet om, at der var foretaget og besluttet en ændring af den generalforsamlingsvalgte revisor ligesom jeg ej heller var blevet kontaktet af tiltrædende revisor, hvilket er et krav jf. Revisorlovens bestemmelser.

Da jeg efterfølgende indhentede en kopi af de offentliggjorte selskabsregnskaber for 2009, kunne jeg konstatere, at disse var forsynet med en ”Revisionspåtegning af den uafhængige revisor” med et forbehold for, at selskabets bilag og regnskabsmateriale var bortkommet, i øvrigt enslydende for alle selskaberne. Det er jo følgelig, hvad der kan ske og medfører som oftest også et forbehold i revisionspåtegningen. Nu er forholdet sådan, at jeg er i besiddelse af oplysninger, som kunne have væsentlig betydning for revisionen af selskaberne.

Jeg kunne desuden konstatere flere meget graverende forhold og ikke mindst fejl i årsrapporterne, hvilket følgelig kan henføres under revisionspåtegningens forbehold omkring de manglende bilag og regnskabsmateriale. Dog er det min opfattelse, at den foretagne revision er særdeles mangelfuld om end en klar overtrædelse af Revisorlovens bestemmelser.

Her kommer så mit dilemma i denne sag, hvor jeg skal vurdere og overveje, hvilke tiltag der skal ske fra min side i denne sag.

Jeg har konstateret, at der ikke hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er anmeldt og registreret en ny revisor i selskaberne, hvor jeg stadig stod registreret også efter offentliggørelsen af årsrapporterne for 2009 pr. 5. juli 2010. Jeg har derfor i overensstemmelse med Revisorlovens bestemmelser meddelt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen min fratræden som revisor i de omtalte selskaber, herunder årsagen til denne beslutning. Denne registrering er sket med virkning pr. 5. juli 2010, hvorfor selskaberne pt. er uden den lovpligtige revision. Der er således ej heller i skrivende stund anmeldt en ny revisor for selskaberne.

· Den registrerede revisor som har gennemført revisionen for selskaberne, har overtrådt flere regler i såvel Årsregnskabsloven og Revisorloven ligesom det er uklart, hvilken begrundelse han har for at udføre denne handling. Spørgsmålet er mere, hvad og hvordan jeg skal forhold mig i denne sag

· Der er i et af selskabsregnskaberne en meget åbenlys ”fejl” bevidst eller ubevidst, hvor der i selskabsregnskabet for 2008 forelå et ulovligt aktionærlån på ca. kr. 1 mio.. I 2009 er dette aktionærlån på forunderlig vis blevet reguleret, så det ikke optræder i selskabets årsrapport ligesom i øvrigt mange andre poster er det. Spørgsmålet er her igen, hvorvidt jeg har en objektiv oplysningspligt om disse fejl overfor henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ikke mindst SKAT. Hvis det er et bevidst forsøg på at frigøre sig for aktionærlånet m.v., så er der ingen tvivl, især ikke hvis den registrerede revisor, som har gennemført revisionen, har medvirket objektivt til denne løsning.

· Kunden har på en smart måde overbevist den nye revisor om, at han kunne revidere selskabernes årsrapport og ikke mindst få sit honorar herfor, og ikke mindst med henvisning til andre opgaver for revisoren.

· Den registrerede revisor, som nævnt ovenfor, er i øvrigt også revisor for et selskab, hvor min forhenværende kunde er selskabsdeltager, dog pt. kun som ansat (en ren proforma løsning grundet personlige forhold). Dette er formentlig den egentlige grund til, at revisoren har påtaget sig denne opgave, uagtet de meget alvorlige forhold, som er og var gældende i kundens selskaber. Men derefter at foretage og gennemføre revisionen uden den nødvendige kritiske tilgang til forholdene, kan så kun tilskrives ønsket om at bibeholde et kundeforhold m.v., hvorfor der kan sættes et meget stort spørgsmål ved denne registrerede revisors uafhængighed i forbindelse med revisionen af årsrapporterne for kundens selskaber.

Der er ingen tvivl om, at såvel kunden og den involverede registrerede revisor har gjort sig skyldige i adskillige lovovertrædelser, hvor jeg som offentlig godkendt revisor i skrivende stund skal gøre op med, hvordan og ikke mindst hvor langt min tavshedspligt rækker, og hvorvidt de anførte forhold er af en sådan karakter, at der ikke mere er tale om min tavshedspligt, men derimod om en objektiv pligt til at foretage en anmeldelse af forholdene, da overtrædelserne kan medføre straf efter straffelovens bestemmelser.

Nu er jeg normalt ikke tilhænger af, at der skal videregives oplysninger til andre uden en meget tungtvejende grund, men der er gennem de senere år blevet indskærpet en stadig øget oplysningspligt for godkendte revisorer, herunder eks. ved økonomisk kriminalitet og lignende, hvor det jf. Revisorlovens § 22 skal anmeldes til SØK (Særlig Økonomisk Kriminalitet) også kaldet ”Bagmandspolitiet. Dette gælder eksempelvis ved konstatering af bevidste forsøg på at unddrage sig skatter og afgifter til det offentlige, herunder overtrædelse af reglerne i ”hvidvask-loven”.

Som det klart fremgår, så befinder jeg mig pt. i et dilemma, hvor jeg nærmest sidder og tænker ”Skal, skal ikke?”.

Min foreløbige konklusion er nu, at jeg vil konsultere såvel min brancheforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt min advokat. Så må jeg tage min endelige beslutning med udgangspunkt i de modtagne råd og anbefalinger.

De bedste hilsener

Tonny Skov Pedersen

Registreret Revisor FDR

2 Responses so far.

  1. Mikkel siger:

    Meget interesant dilemma, du må meget gerne komme med en opfølgning når du har engang har fundet ud af hvad du gør 🙂 Spændende læsning eller … man kunne jo fristes til at sige "meld svinet" når han nu bevist forsøger at undgå at betale dine regninger … men på anden side skal tavshedspligten jo også respekteres … bare fordi en kundes moral svigter givet det jo ikke os som leverandør ret til at sive ned på samme niveau selvom det er fristende nogengange 🙂

    • Tonny Skov Pedersen siger:

      Hej Mikkel

      Som det fremgår af mit indlæg, er der nok større chance for at vinde i lotto end at få betalt mit tilgodehavende fra pågældende kunde. Derudover er jeg også bekendt med, at kunden i forbindelse med det ene selskabs konkurs har fået forøget sin gæld med ca. kr. 4 mio., som følge af kaution for selskabets bankengagement.

      Det egentlige dilemma er, hvordan der skal forholdes til den pågældende revisor, som nu er tiltrådt officielt i de resterende selskaber. Der er for mig ikke nogen tvivl om, at denne revisor ved en klage til Revisornævnet vil få en anselig bøde. Jeg er imidlertid ikke tilhænger af at foretage anmeldelser af andre revisorers adfærd, dog er den beskrevne adfærd i dette indlæg, måske netop den sag, hvor jeg skal gøre brug af mit objektive ansvar til at henlede opmærksomheden på de beskrevne forhold.
      Imidlertid har jeg vel i realiteten ikke en retlig interesse i en anmeldelse ligesom det ikke gør mulighederne for at få betalt mine tilgodehavender fra kunden bedre. Endelig skal det også tilføjes, at der i forbindelse med en anmeldelse til Revisornævnet skal bruges en del tid på beskrivelser, dokumentation m.v..

      Sådan lidt kliché-agtigt er det jo også spørgsmålet, om man skal gå efter “bolden” eller “manden”.

      Konklusionen er, at jeg pt. ikke agter at foretage mig yderligere i denne sag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!