Erhvervs Consult Revision & Rådgivning

Archive for the ‘Regnskab’ Category

Foranlediget af de til stadighed, vi skriver år 2012, forekommende henvisninger til begrebet mellemregning eller mellemregningskonti, så burde dette begreb være en saga blot.
Begrebet mellemregning beskrives jf. ”Ordbog over det danske sprog” således:

” Mellem-regning, en. om det forhold, at to personer staar i gæld til hinanden ell. yder hinanden kredit, ell. om opgørelse af, regnskab over et saadant forhold; ogs. undertiden i al alm. om regnskabet ml. en kreditor og en debitor, hvor hver enkelt levering ikke opgøres for sig: løbende regning, kontokurant. to gamle Handels – Venner . . har en lang Mellem – Regning, der ikke lader sig opgiøre. Grundtv. Dansk.I.345. Da Felt-Hospitalerne, som en egen fra alle Regimenter og Corps uafhængig Indretning, og følgelig ikke staae i nogen Mellemregning med disse, udgjøre en særskildt Afdeling. MR.1823.242. hun førte Mellemregningen med sine Pensionærer udelukkende i Hovedet. CMøll. PF.46. Erik var sendt afsted til købmanden . . for at hente kramvarer, – i mellemregning for to grise. Svedstrup.EG.I.71. billedl.: Evighedens Sandhed og Salighedens Glæde er for glædelig til at der kan blive Plads for Fortjenstlighedens kummerlige Mellemregning. Kierk.VIII.397. Det var ikke et tilfældigt, forbigaaende Klammeri dette; det var lange Tiders Mellemregning, som fordrede sin Opgørelse. Drachm.STL.49.
fra ODS bind 13, 1932”

En mellemregning er netop et uafsluttet forhold mellem flere parter, hvorfor begrebet ikke bør kunne forekomme i et afsluttet regnskab, idet et afsluttet regnskab alt andet lige er opgjort på den anførte afslutningsdato og hermed en endelig opgørelse af den såkaldte ”mellemregning” som enten et tilgodehavende eller en gæld.

Read the rest of this entry »

Nu har jeg gennem længere tid erfaret, at der er mange misforståelser og deciderede fejlagtige opgørelser i forbindelse med valg af beskatning efter Virksomhedsskattelovens bestemmelser.

Det er desværre også helt åbenlyst, at der findes rigtige mange rådgivere indenfor regnskab og bogføring, som ikke har den nødvendige ekspertise eller kompetence til at kunne rådgive eller gennemskue konsekvenserne ved at anbefale en kunde en beskatning på grundlag af Virksomhedsskatteordningen. Endvidere udarbejdes der ikke de nødvendige opgørelser og beregninger, således der reelt er tale om et grundlag, hvorpå det endelig valg af denne beskatningsform kan foretages af virksomhedens indehaver.

Jeg har på denne baggrund valgt at beskrive de forskellige begreber ved anvendelsen af Virksomhedsskatteordningen jf. Virksomhedsskattelovens bestemmelser på en meget kortfattet måde, hvorfor dette kun er en beskrivelse af de faldgruber, som kan være forbundet med anvendelsen af Virksomhedsskatteordningen.

Indledning:

Det skal bemærkes og understreges, at det er en forudsætning for anvendelse af Virksomhedsskattelovens bestemmelser, at der skal udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden.

Regnskabet skal opfylde de krav, der er opstillet i bogføringsloven (bogføringsvejledningen) og i den såkaldte mindstekravsbekendtgørelse. Regnskabet skal indrettes således, at det viser en adskillelse mellem virksomhedens og indehaverens private økonomi. Regnskabet skal blandt andet opgøre størrelsen af overførslerne mellem indehaveren og virksomheden.

Således har jeg gentagne gange i forbindelse med nye kunder kunnet konstatere, at der for tidligere indkomstår ikke er udarbejdet de nødvendige opgørelser jf.

Read the rest of this entry »

Ja, så er det igen tid til et indlæg på min blog. Denne gang under revisors arbejdsbetingelser.

Jeg har her efter en vel overstået sommerferie gentagne gange konstateret store forskelle i håndteringen af kundernes regnskaber og selvangivelser, som endnu en gang giver anledning til nogle velvalgte kommentarer.

Jeg har ud af desværre alt for mange eksempler udtaget 2 eksempler, hvor der kan udledes nogle konklusioner, som er rimelig gennemgående i de fleste andre regnskaber.

Eksempel 1:

Read the rest of this entry »

Denne gang har prøvet at finde ud af sandheden omkring timepriser for konsulenthonorarer, hvilket også kan sidestilles med honorarer for revisor, bogføringsbureau og stort set alle indenfor de liberale erhverv.

Nu skal man i forskellige fora både læse og høre om timepriser som et argument for, at valget skal falde netop på den laveste timepris.

Således også indenfor revisions- og regnskabsbranchen med timepriser fra kr. 199,00 og opefter, hvor problemstillingen kun er, at der er ingen, absolut ingen, der vil fremkomme med et bud på, hvor mange timer der skal bruges til en specifik opgave.

Konklusionen er derfor også, at den laveste timepris reelt kan ende med at blive den højeste samlede pris, når opgaven er blevet afsluttet.

Jeg har derfor lavet en lille simpel beregningsmodel, som kan tage højde for de mest almindelige omkostninger, som alle konsulenter skal afholde ud af den annoncerede timepris.

Read the rest of this entry »

Så har jeg kastet mig ud i et nyt indlæg i min blog, som er blevet foranlediget af SKAT’s publikation ”Indsatsplan 2010”, som pt. kan ses på www.skat.dk. , hvor den også kan downloades som pdf-fil.

Med udgangspunkt i denne indsatsplan vil jeg rette nogle bemærkninger til i første omgang selskaber og selskabsejere, idet der er flere forhold, som ifølge SKAT vil være under en særlig opmærksomhed og overvågning, som senere vil kunne resultere i en konkret henvendelse om selskabet regnskabsmæssige og skattemæssige forhold.

Read the rest of this entry »