Årsregnskab eller saldobalance?

Nu er der efterhånden mange opfattelser og ikke mindst misforståelser omkring begrebet ”Årsregnskab” eller ”Årsrapport” og hvad der egentlig er kravet til et årsregnskab for enkeltmandsfirmaer eller de såkaldte klasse-A virksomheder jf. Årsregnskabslovens definitioner, Årsregnskabsloven kan findes her. I det følgende skal hhv. årsregnskab og årsrapport opfattes, som værende sammenfaldende, uagtet der er mindre forskel heri, der dog kun relaterer sig til selskabers regnskabsaflæggelse.

Der er herudover også særlige krav til skatteregnskabet, som danner grundlag for selvangivelsen for indkomståret. Dette beskrives i en senere blog ”Krav til skatteregnskabet”.

Hvis vi tager udgangspunkt i Årsregnskabslovens bestemmelser, så er det ufravigeligt jf. § 1 stk. 1, at

Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3.”,

at Årsregnskabsloven også er gældende for enkeltmandsfirmaer. Årsregnskabslovens § 3 anfører således kun, hvilket virksomheder der skal offentliggøre årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen, hvorfor dette ikke er relevant for klasse-A virksomheder.Wise Owl

Det er derfor Årsregnskabslovens bestemmelser, der skal iagttages ved udarbejdelse af årsregnskaberne, hvilket medfører, at udarbejdelse udelukkende af et skatteregnskab ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, idet et skatteregnskab ikke opfylder Årsregnskabslovens bestemmelser.

Årsregnskabslovens bestemmelser skal derfor anvendes i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskaber for enkelmandsfirmaer, hvor der i denne forbindelse skal henledes opmærksomheden på Årsregnskabslovens Kapitel 3: ”Grundlæggende krav til årsrapporten” og her skal især § 13 under ”Grundlæggende forudsætninger” iagttages nøje, idet disse kriterier skal overholdes, se nedenfor

§ 13. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Herudover er ligeledes § 17 sammenholdt med Afsnit II, Regnskabsklasse-A de helt afgørende bestemmelser for et korrekt udarbejdet årsregnskab for et enkeltmandsfirma.

 

Indledningen for klasse-A virksomheder er § 18, som er:

§ 18. En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport bestående af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Hvis en statsautoriseret eller registreret revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse.

Denne bestemmelse giver allerede nu anledning til at pointere, at en saldobalance, råbalance eller hvordan disse nu betegnes fra diverse regnskabsprogrammer ikke på nogen måde kan overholde Årsregnskabslovens bestemmelser eller tilnærmelsesvist betegnes som et årsregnskab. Disse udskrifter er og bliver ikke andet end en balance.

Der skal jf. § 18 altid indgå en ledelsespåtegning og anvendt regnskabspraksis udover selve resultatopgørelsen og balancen.

Derudover skal årsregnskabet jf. årsregnskabslovens § 21 indeholde følgende:

§ 21. Virksomheden skal redegøre for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele.

Stk. 2. Virksomheden skal særskilt oplyse

1) eventualforpligtelser,

2) pantsætninger og anden sikkerhed i aktiver,

3) renter af indskud på egenkapitalen,

4) hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere,

5) hvorledes underskud er dækket, og

6) hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på anden måde.

Stk. 3. En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt indehaver eller af ægtefæller i fællesskab, og hvor indehaveren henholdsvis ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser, eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de erhvervsdrivende aktiviteter, skal særskilt oplyse,

1) om den undlader at indregne de pågældende aktiver og forpligtelser,

2) om den undlader at indregne eller oplyse om de pågældende eventualforpligtelser,

3) om den undlader at oplyse om de pågældende pantsætninger, ogfree_34428

4) hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og ægtefællens indbyrdes formueforhold.

Det er derfor vigtig at være opmærksom på, at såvel § 18 og § 21 jf. ovenstående og de heri opstillede krav næppe indgår i regnskabsprogrammernes såkaldte årsregnskaber.

Til en nærmere forklaring af de enkelte begreber i Årsregnskabsloven er der i Bilag 1 til loven en uddybende beskrivelse af begreberne, hvilket giver en bedre forståelse for de enkelte regnskabsposters indhold.

Udarbejdelse af årsregnskab i overensstemmelse med Årsregnskabslovens bestemmelser bevirker også, at der ved opstillingen af årsregnskabet er skemapligt, d.v.s. opstillingen af resultatopgørelsen og balancen skal ske jf. Bilag 2 i Årsregnskabsloven, hvor selve rækkefølgen af årsregnskabets bestanddele jf. § 18 skal overholdes, således ledelsespåtegningen kommer først, herefter evt. revisorerklæring, som følges af ”anvendt regnskabspraksis”, resultatopgørelse, balance og til sidst de krævede noter.

I forlængelse af denne blog bliver senere tilføjet ”Krav til skatteregnskabet”, hvor der kort gennemgås opgørelser og indre sammenhænge mellem skatteregnskabet og årsregnskabet.

 

De bedste hilsener

Tonny Skov Pedersen

Registreret Revisor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!